Apropos priser -så vil jeg da lige fortælle om den bedste 'handel' jeg har lavet...
Fornylig faldt jeg over en annonce med et BV MX4200 med Beo4 for 200,- kr. Tilsyneladende var eneste 'issue' at frontglasset manglede.
Jeg ringede til sælger og aftalte at jeg skulle komme og se det.
10 minutter efter ringede han tilbage og fortalte at han lige havde tilsluttet det og opdaget at billedet havde nogle misfarvninger (grønlige og rødlige 'plamager' hen over skærmen) -det viste sig at hans søn havde væltet fjernsynet (derfor var glasset gået i stykker).
Han tilbød at jeg kunne få det gratis, hvis jeg stadig var interesseret. Det var jeg selvfølgelig, da alene fjernbetjeningen var en køretur værd 🙂
Jeg ankom og så på fjernsynet -han spurgte om jeg var interesseret i B&O (hvilket jeg jo måtte erkende) -og så viste han mig et Beocenter 2300 som han havde stående. En glaslåge var gået løs -ellers fejlede det intet. Han fortalte mig at det havde fået nyt CD drev for nogle år siden og viste kvittering på det. "Det er dit, hvis du vil ha' det" sagde han 😁
Jeg takkede mange gange og kørte hjem med grejet. Jeg limede glaslågen på -og anlægget var næsten som nyt igen.
Det blev så byttet ud med et andet 2300 anlæg som jeg havde stående -hvor CD drevet havde de sædvænlige problemer med hakkende eller ingen afspilning -nok grundet nogle 'caps'. Jeg havde påtænkt at det skulle repareres -men da jeg nu havde fået et nyt, satte jeg det defekte til salg og fik 800,- kr for det. Fjernbetjeningen solgte jeg (da jeg har adskillige i forvejen) og fik 500,- for den ![Beer]()
Fjernsynets billedrør havde naturligvis taget skade -så det ryger nok ud. Men alt i alt en ganske indbringende søndag.