Jeg foretrækker generelt også selv billedrørs fjernsyn. Jeg bryder mig hovedsagligt ikke om den nye produktions mentalitet (om man så kan sige), hvor man producere et tv billigere for at forøge produktionen og efterkomme efterspørgelsen, og derved også får en større omsætning - for når fjernsynet går i stykker er det billigere at købe et nyt. Jeg kan kun forholde mig til tidsløse kvalitets varer som ikke har en begrænset levetid, istedet for tidstypiske og moderne 'døgnfluer'; dermed ikke sagt at B&O laver dårlige fladskærme den dag i dag!
En af de ting jeg især ligger vægt på er, at man kan få reservedele og service til eksempelvis Penta højtaler, trods højtalerens alder. På Bang & Olufsens hjemmeside kan man finde 'technical specification' på stort set alle deres tidligere produkter (er dog nede lige for tiden :( ), hvorimod mange andre producenter nærmest ikke vil kendes ved hvad de har lavet.
Når jeg købet et produkt, eksempelvis et fjernsyn, så er det ikke for 'bare' at se tv - det er meget mere for mit vedkommende; og hvis jeg på forhånd ved at jeg ikke kan få få support til det givende produkt om måske 5 eller 10 år, så har det ikke min interesse.
Et andet eksempel kunne være Porsche, her kan man stadig få reservedele selvom ens bil er over 25 år gammel.
Når det så er sagt...:)...så ville jeg vælge MX8000'eren.