Vi må bare selv være kreative !
Bang & Olufsen nedjusterer forventninger til året markant. Krisen fortsætter i Bang & Olufsen, der
endnu en gang må nedjustere forventningerne. Bang & Olufsen har tirsdag aften atter nedjusteret sine
forventninger. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.
Koncernen med hovedsæde i Struer regner nu med et fald i omsætningen i regnskabsåret 2019/20 på
13 til 18 procent mod tidligere en prognose om en “encifret vækst”. Det er således den fjerde nedjustering,
selskabet gennemgår på knap et år. – Faldet i omsætningen har været større end forventet, hvilket skyldes
flere faktorer – blandt andet at selskabets partneres salg til forbrugernes ikke har været tilfredsstillende,
skriver B&O i meddelelsen. –
Den strategiske retning er uændret, men det står klart, at der skal ske en fundamental ændring af salgs-
og marketingsindsatsen og skabes en kultur, hvor vi er tættere på kunder og partnere, siger Kristian Teär,
der er administrerende direktør i B&O, i en pressemeddelelse. B&O forventer også en nedgang i selskabets
driftsmargin – ebitmargin – på mellem minus 4 til minus 9 procent. Her var forventningen førhen, at den ville
være bedre end sidste år. Endelig spås de frie pengestrømme at lande i et negativt interval mellem 100 og
150 millioner kroner. Den oprindelige forventning var på dette område en positiv pengestrøm.
Hvad angår forventningerne til andet kvartal af regnskabsåret 2019/20 forventer Bang & Olufsen et fald i
omsætningen på 31 procent. Selskabets nedtur begyndte den 19. december 2018, da Bang & Olufsen blev
tvunget ud i en nedjustering. B&O havde skudt forbi sine forventninger til omsætningen, hvilket førte til, at
selskabet skruede ned fra en forventet vækst på 10 procent til 0 procent. I løbet af første halvår af 2019 fulgte
to store nedjusteringer. Omsætningen endte med et fald på knap 14 procent for regnskabsåret.
Bang & Olufsen offentliggør det endelige regnskab for første halvår af 2019/20 den 14. januar 2020.
17. DEC 2019 /ritzau/ Erhverv / link